| 1. Standard |
|
||||||||
| 2. Målgruppe | Standarden er gældende for alle sygehuse |
||||||||
| 3. Formål |
Formålet med standarden er:
|
||||||||
| 4. Vejledning (referencer) |
Hensigtsmæssig kost og ernæring er vigtig for patienternes velbefindende og helbredelse. Det anbefales, at kost og servicetilbud vedr. mad og måltider til alle patienter tager udgangspunkt i:
Ansvar vedr. patienternes ernæring, herunder vejledning og service i forbindelse hermed bør være fastlagt (ER 2.1.3, DGMA 6.1.1) Standarderne for kost- og servicesystemet bør baseres på patienternes behov frem for sygehusets behov (ER 3.5.1) Der er adgang til en kost, som er passende for patienternes alder, kulturelle og etniske baggrund og ønsker samt diagnoser og den planlagte behandling (H:S BE.12.2). Det bør sikres, at alle patienter får mad, der er tilberedt og transporteret, så både hygiejne, sikkerhed, smag, gastronomi og det ernæringsmæssige indhold er på et højt niveau (ER 3.4.1) Maden bør beskrives så detaljeret, at patienterne kan få en rimelig idé om, hvad de kan forvente, at måltidet indeholder (ER 4.4.4) Information til patienter bør være enslydende og gives i et høfligt og forståeligt sprog. (DGMA 1.2 og 6.1.3) Serveringstidspunkterne bør gennemgås, så det sikres, at der er et tilstrækkeligt stort tidsrum mellem hovedmåltiderne, så der gives plads til, at patienterne kan få serveret og spist mellemmåltider (ER 4.2.1) Det ernæringsmæssige indhold i maden bør dokumenteres allerede ved planlægningen, og det bør sikres, at maden lever op til de officielle anbefalinger. Der bør udpeges en ansvarlig med passende uddannelse hertil (ER 4.1.8) Der bør oprettes en database med måltiders/menuers ernæringsindhold og portionsstørrelser i hver mad-serviceafdeling. Den skal gøres tilgængelig for plejepersonalet, for at de kan vurdere menuernes ernæringsmæssige tilstrækkelighed og overvåge, hvad patienterne spiser (ER 4.1.9) Almindelig kost, der indtages oralt, bør være det første valg til at afhjælpe eller forhindre underernæring hos patienter (ER 1.4.1) Hospitalsledelsen, læger, apotekere, sygeplejersker, diætassistenter og madservicepersonale bør arbejde sammen om at give ernæringsmæssig pleje, og hospitalsledelsen bør være opmærksom på dette samarbejde (ER 2.1.2) Der bør indføres et vedvarende uddannelsesprogram om generel ernæring og teknikker til ernæringsmæssig støtte for alt personale, der er involveret i patienternes ernæring (ER 2.3.1) Næringsindholdet, portionernes størrelse og madspild bør kontrolleres årligt (ER 4.1.7) Der bør regelmæssigt gennemføres brugerundersøgelser med henblik på at udvikle patient-/afdelingsspecifikke menuer (ER 4.3.7) Der bør udvikles retningslinjer for outsourcing af forplejningen (ER 3.2.1) |
||||||||
| 5. Målinger |
Indikatorer
|
||||||||
| 6. Kriterier (Opfyldelsestrin) |
Kriterium 1: Kvaliteten af kostforplejningen: ernæring, portionsstørrelser, sortiment, service og information til afdelinger og/eller patienter følges løbende. Der foretages indsamling af data og dataanalyse for ovenstående indikatorer, og det dokumenteres, at der gennemføres vurderinger heraf Kriterium 2: Der forefindes retningslinjer for ansvarsfordeling vedr. kostforplejningen: ernæring, portionsstørrelser, sortiment, service og information til afdelinger og/eller patienter Kriterium 3: retningslinjer for kostforplejningen er implementeret Kriterium 4: Der forefindes processer, der sikrer systematisk og fortløbende forbedring af kostforplejningen |
||||||||
| 7.Akkredite-ringsniveau | Tilfredsstillende niveau til opnåelse af akkreditering er til og med niveau 3. |
