10.2
Fase 2: Beskriv hvordan køkkenet dokumenterer, at standarden opfyldes
Nedenfor ses et forslag til, hvordan I kan bearbejde indholdet i standarden til operationelle indikatorer/målepunkter, som I kan svarer ‘Ja’ eller ‘Nej’ til.
Nogle af målepunkterne sikrer, at køkkenet lever op til indikatorerne i Standarden: Køkkenets kosttilbud og information herom, som er beskrevet i
standardens punkt 5. I listen nedenfor er disse derfor mærket: [
5].
Andre af indikatorerne/målepunkterne på listen er nogle, som køkkenet vurderer, det er relevant at stille, for også at leve op til indholdet i Standardens punkt 3 og 4 – Formål og Vejledning. Disse standarder er mærket [
3] eller [
4].
Det kan naturligvis altid diskuteres, hvilke indikatorer, der hører til hvilke punkter i en standard, men dialogen herom er med til at sørge for, at opgaverne prioriteres rigtigt – og her er indikatorerne i standardernes punkt 5, som hovedregel de væsentligste at tage fat på først.
Udgangspunktet for at udarbejde listen med indikatorer er altså en systematisk gennemgang af alle standardernes kvalitetskrav (punkterne 3-5), så der er mindst én indikator/målepunkt pr. kvalitetskrav. Dette kan gøres på mange måder. Derfor skal listen nedenfor med de operationelle målepunkter betragtes som vejledende.
Indikationer
Det er dokumenteret og beskrevet, hvilke patientgrupper køkkenet som standard skal lave mad til (indikationer), og dermed har udarbejdet kostformer og diæter til (som standardtilbud) [
3 +
4].
Centralkøkkenets indikator: Der findes en liste over ovennævnte
Ernæringsmæssigt indhold
Køkkenet har sikret, at mad lever op til det ernæringsmæssige indhold, der gælder for de aktuelle kostformer og diæter, som er beskrevet i Den nationale Kosthåndbog [
3 +
5].
Centralkøkkenets indikatorer:
| • | energiindholdet samt energifordelingen er beregnet i alle hoved- og mellemmåltider, der indgår i Sygehuskosten (7, 9 og 12 MJ), Normalkosten (7, 9 og 12 MJ) samt Kost til småtspisende. |
| • | det er dokumenteret og beskrevet, hvordan patienterne på disse kostformer i gennemsnit over en uge får opfyldt deres ernæringsmæssige behov. |
| • | det er dokumenteret og beskrevet, hvordan patienter på andre kostformer/diæter får dækket deres ernæringsmæssige behov. |
Portionsstørrelser
Det er beskrevet over for plejen, hvordan der kan gives korrekte portionsstørrelser [
5]
Centralkøkkenets indikator: Der er udarbejdet eksempler på portionsstørrelser for Sygehuskost, Normalkost og Kost til småt spisende, når dagskostforslag følges.
Valgmuligheder
Køkkenet har beskrevet omfanget af valgmuligheder til hvilke patienter (kostformer og diæter) – herunder hvordan køkkenet kan bidrag til, at der kan serveres mad til patienterne i døgnets 24 timer [
5].
Centralkøkkenets indikator: Valgmulighederne er beskrevet i køkkenets kosthåndbog.
Valgmuligheder
Omfanget af valgmuligheder mv. lever op til krav i anbefalinger og den lokale kostpolitik [
4].
Centralkøkkenets indikator: Der er udarbejdet et notat herom, og dette er integreret i køkkenets tilbud.
Leveringssikkerhed
Køkkenet overholder aftalte tidspunkter for levering [
4]
Centralkøkkenets indikator: Tidspunkter for levering er beskrevet og levering af sortiment og tidspunkter følges løbende.
Information til patienter/brugere
Der findes information til patienterne/brugerne om, at kosten er en del af behandlingen, at der stilles specielle krav til kosten under sygdom, om mulighederne for at opfylde disse krav samt om serveringstidspunkter og valgmuligheder ved de forskellige måltider [
5].
Centralkøkkenets indikator: Dette er beskrevet i en patientpjece, og det er beskrevet, hvordan køkkenet bidrager til, at patienterne får denne information, samt hvordan patienterne inddrages i udarbejdelsen af informationsmaterialet.
Kommunikation mellem køkken og afdeling
Der findes en kostkoordinator eller lignende, som har til opgave at sikre kommunikationen mellem køkken og pleje – og ansvar og opgaver for koordinatoren er beskrevet [
4].
Centralkøkkenets indikator: Der er ansat en kostkoordinator og der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for stillingen. Her kan hentes inspiration i idekataloget:
Sundhedsstyrelsen:
Bedre mad til syge 
http://www.sst.dk/Forebyggelse/Mad_og_motion/Underernaering.aspx?lang=da
Kostudvalg/ernæringsudvalg
Der findes et tværfagligt kostudvalg/ernæringsudvalg med repræsentanter fra såvel læge-, pleje og kostforplejningspersonale, de kliniske diætister og administrationen [
4].
Centralkøkkenets indikator: Der er udarbejdet et kommissorium for kostudvalget, og det er beskrevet, hvordan køkkenet deltager i det tværfaglige arbejde, herunder køkkenets ansvar, opgaver tidsforbrug mv.
Revison af dokumenter
Alle dokumenter undersøges løbende for behov for revision, dog mindst én gang årligt [
5].
Centralkøkkenets indikator: Kvalitetsmedarbejderen har udarbejdet forslag til, hvordan dette kan ske evt. i samarbejde med IT-afdelingen.
Uddannelsesprogrammer
Der indføres et vedvarende uddannelsesprogram om generel ernæring og teknikker til ernæringsmæssig støtte for alt personale, der er involveret i patienternes ernæring [
4].
Centralkøkkenets indikator: Der er taget initiativ til at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe med det formål at etablere undervisning i ernæring og vejledning vedr. ernæring for alle medarbejdere, der er involveret i forplejningen af patienterne.
Brugerundersøgelser
Der gennemføres regelmæssigt brugerundersøgelser med henblik på at øge patienttilfredsheden, for eksempel vedr. udvikling af patient-/afdelingsspecifikke menuer mv. [
3] + [
4].
Centralkøkkenets indikator: Der er gennemført årlige patienttilfredshedsmålinger og at gennemføre en afdelingsspecifik undersøgelse, med henblik på at afdække særlige behov for specifikke menuer.
