kvalitet_homebutton.pngkvalitet_printbutton.png
2.1 Kvalitetsudvikling
Formålet med kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen er, at brugere og patienter skal opleve en forbedring af kvaliteten. Dette formål skal opfyldes ved at:
Fremme løbende kliniske, faglige og organisatoriske forbedringer af alle patient- og brugerforløb
At bidrage til, at kvaliteten gøres synlig.
Det har også betydning for køkkenerne på offentlige institutioner, fordi der indføres en fælles dansk model til kvalitetsudvikling (Den Danske Kvalitetsmodel), som også omfatter mad og service fra køkkenerne. I Den Danske Kvalitetsmodel stilles krav til den måde, institutionerne og køkkenerne organiserer kvalitetsarbejdet, samt en række andre forhold, for eksempel risikostyring, hygiejne med videre.
Fra jeres arbejde med hygiejne i form af egenkontrolprogrammer mv. har I allerede masser af erfaring med systematisk kvalitetsudvikling.
Hvad er kvalitetsudvikling
Kvalitetsudvikling er et begreb, man hører brugt i mange sammenhænge. I Den Danske Kvalitetsmodel og i denne Kvalitetshåndbog bruges begrebet om:
De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden.
Det handler med andre ord om, at I skal sørge for, at I arbejder systematisk med at sikre den rigtige kvalitet af mad og ydelser, og at I kan dokumentere, at kvaliteten er i orden.
I de samlede aktiviteter indgår:
kvalitetsstyring (gør vi de rigtige ting?),
udarbejdelse af kvalitetsmål (hvad er det rigtige at gøre?) samt
kvalitetssikring (gør vi de rigtige ting rigtigt?).
Der findes mange systemer til kvalitetsudvikling, der stort set alle bygger på samme systematik, men som bruger forskellige begreber. I denne Kvalitetshåndbog bruges begreberne fra Den Danske Kvalitetsmodel og kvalitetstankegangen/systematikken, som er beskrevet i Kvalitetsmodellen.


Administrér denne side

list_none.gif 1 Indledning
list_none.gif 3 Om kvalitetshåndbogen
list_none.gif 4 Gruppen bag Kvalitetshåndbogen
list_none.gif 5 Brugervejledning
list_none.gif 13 Litteraturliste