kvalitet_homebutton.pngkvalitet_printbutton.png
2.3 Akkreditering
Akkreditering defineres i Den Danske Kvalitetsmodel som:
en procedure, hvor et anerkendt organ/institution vurderer, om en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller institutioner er kompetente til at udføre deres opgave.
For at institutionen – herunder køkkenet – kan blive akkrediteret kræves altså, at institutionen og køkkenet kan dokumentere, at I lever op til en række standarder, som er beskrevet eller vil blive beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel. For at opnå akkreditering er det ikke tilstrækkeligt, at der er udarbejdet politikker, retningslinjer med videre. Køkkenet skal også på væsentlige områder kunne dokumentere, at mål og retningslinjer er implementeret i køkkenet – på samme måde som I sikrer, at hygiejnebekendtgørelsen efterleves gennem køkkenets egenkontrolprogram.
I Den Danske Kvalitetsmodel er alle standarderne nationalt gældende. Det betyder altså, at de skal efterleves af alle institutioner, der leverer ydelser til det danske sundhedsvæsen. Disse institutioner bliver kontrolleret herfor – og akkrediterede, hvis standarderne er opfyldt i tilstrækkelig grad.
Institutioner i og leverandører til det danske sundhedsvæsen og dermed køkkenerne er endvidere underlagt diverse politikker mv. på de enkelte institutioner samt diverse love og bekendtgørelser. I arbejdet med akkreditering er det vigtigt at være opmærksom på, at det altid er de strengeste krav, som gælder – uanset om disse er beskrevet i de nationale standarder, i en af regionens, kommunens eller institutionens politikker eller i lovgivningen.
Status for akkreditering
Den status for akkreditering, som institutionerne og dermed køkkenerne tildeles efter akkrediteringsbesøgene, er:
akkrediteret
akkrediteret med anbefalinger
akkrediteret med opfølgning
Andre betegnelser for akkreditering
Andre betegnelser, der er »i familie« med begrebet akkreditering, kan være anerkendelse, godkendelse eller certificering.
Læs mere om akkreditering i beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel level_link3.gif
Eller på hjemmesiden for sekretariatet for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet level_link3.gif


Administrér denne side

list_none.gif 1 Indledning
list_none.gif 3 Om kvalitetshåndbogen
list_none.gif 4 Gruppen bag Kvalitetshåndbogen
list_none.gif 5 Brugervejledning
list_none.gif 13 Litteraturliste