2.3.2
Akkrediterede institutioner i Danmark
I Danmark er det indtil videre kun sygehusene i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Sygehusene, ældreinstitutionerne samt enkelte praktiserende læger i Sønderjyllands Amt, der er akkrediterede. I Sønderjylland har samarbejdspartneren været den engelske akkrediteringsorganisation
Health Quality Service (HQS) 
http://www.hqs.org.uk og i H:S den amerikanske organisation
Joint Commission International Accreditation (JCIA) 
http://www.jcaho.org
Erfaringerne fra Hovedstadens Sygehusfællesskab og Sønderjyllands Amt viser, at arbejdet for at opnå akkreditering er omfattende for såvel køkkenerne, som for institutionerne som helhed, men også udviklende og lærerigt.