En indikator defineres som:
en målbar variabel som bruges til at overvåge og evaluere kvaliteten.
Indikatoren er dermed den måling, man bruger til at se, om standarden er opfyldt – og som man bruger til at sammenligne sig med andre. Der kan være flere indikatorer til én standard. I de nationale standarder vil der typisk være 3-4 indikatorer pr. standard.
Hvis standarden for eksempel er: at alle patienter på sygehuskost i gennemsnit skal indtage 9.000 kJ pr. døgn i indlæggelsesperioden. Kan indikatorerne eksempelvis være:
Målinger af, hvor mange patienter, der fx har fået 9.000 kJ.
Det kan måles på to forskellige måder: Indikatorerne skal vælges og måles med stor omhu, da de udtrykker, hvad der er de vigtigste områder at have styr på.
Indikatorerne i Den Danske Kvalitetsmodel vælges ud fra forskningsresultater samt lovgivning, regler, politikker med videre. Indikatorer i køkkenet kan også vælges ud fra systematisk undersøgelse/granskning af, hvor køkkenet kan have glæde af at gennemføre forbedringer. Det kan for eksempel være tilfredshedsundersøgelser, fejl i rekvisition og/eller levering og lignende. Typisk vil man prioritere at arbejde med indikatorer, der sikrer, at patienterne får det, de skal have at spise og drikke, eller områder, som har betydning for patienternes og personalets sikkerhed. Der kan også vælges indikatorer for områder, som er meget ressourcekrævende for køkkenet. Læs mere om det praktiske arbejde med kvalitetsudvikling i køkkenet i afsnittet Kvalitetsudvikling i praksis.
Læs mere om indikatorer i beskrivelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet: Den Danske Kvalitetsmodel