2.6.3
Metoder til selvevaluering og audit
Her ses forskellige metoder og redskaber til selvevaluering og audit:
Dokumentanalyse
Her gennemser man køkkenets dokumenter ud fra kvalitetskravene/indikatorerne for at undersøge, om dokumenterne findes, og om de indeholder dét, man har besluttet, de skal. Det kan for eksempel være politikker, retningslinjer eller vejledninger i for eksempel køkkenets kosthåndbog. Når man gennemfører selvevaluering og forbereder intern og/eller ekstern audit (akkrediteringsbesøgene), er det en fordel, at man også vedlægger eksempler på referater og lignende, der dokumenterer, at man i praksis gør det, man skriver i sine dokumenter – at retningslinjer med videre er implementerede i køkkenets arbejde.
Derved bliver det lettere for både køkkenet selv og dem, der skal foretage den interne audit eller akkrediteringen, at overskue dokumenterne og den praksis, der er i køkkenet. Se eksempler på hvordan denne selvevaluering kan foretages vedrørende standarden
Kvalitetsorganisation og
Køkkenets kosttilbud og information herom.
Dialog/interviews
Her spørger man eksempelvis patienter/brugere, ledere og medarbejdere, hvad de oplever og gør i forskellige situationer. For eksempel, hvordan en medarbejder udportionerer kartoffelmos (for at høre, hvad medarbejderen gør for at sikre, at der udportioneres en korrekt mængde), hvad medarbejderen gør, hvis der mangler noget, eller hvordan ledelsen inddrager medarbejderne i kvalitetsudvikling.
Se eksempler på spørgsmål og fokuspunkter for dokumentanalyse, som kan bruges ved intern audit, eller som kan blive stillet i køkkenet ved et akkrediteringsbesøg vedr. standarderne
Kvalitetsorganisation og
Køkkenets kosttilbud og information herom. Disse spørgsmål er udarbejdet af køkkenerne i Århus Amt i forbindelse med udvikling af kvalitetshåndbogen. Spørgsmålene tager udgangspunkt i listen over indikatorer i standarderne
Kvalitetsorganisation og
Køkkenets kosttilbud og information herom.
Undersøgelser
Det kan for eksempel være en gennemgang af kvaliteten, eksempelvis pakke- eller udportioneringsfejl eller køkkenets opfølgning på patienttilfredshedsundersøgelser mv. Formålet er at klarlægge, hvordan køkkenets niveau er på et givent område.
Observationer
Her undersøger man eksempelvis, om medarbejderne afvejer den mad, som udportioneres, om de bruger hat, bærer ringe, om køleskabene har den rette temperatur osv.
Andre definitioner på selvevaluering og intern audit
Andre definitioner på:
| • | Selvevaluering – kan være intern audit |
| • | Intern vurdering – kan være intern audit eller intern vurdering |
| • | Ekstern vurdering – ekstern audit eller ekstern vurdering |
Begreberne selvevaluering, evaluering, vurdering og audit bruges ofte i flæng.
Eksempler på spørgsmål til in- og ekstern audit:
(Se kapitel 2/6/3/1, Kvalitetsorganisation)
(Se kapitel 2/6/3/2, Køkkenets kosttilbud og information herom)