6.3
Samarbejde mellem flere køkkener
Mange af de opgaver, køkkenerne har i forbindelse med
Kvalitetsudvikling og
Akkreditering, kan med fordel udføres i et samarbejde mellem flere køkkener i en kommune eller region. På den måde kan opgaverne diskuteres og uddelegeres, så køkkenerne i et vist omfang kan bruge et enslydende materiale eller kan tilrette det materiale, som et andet køkken udarbejder. Derved kan materialet blive bedre, og det enkelte køkken kan spare ressourcer.
Relevante samarbejdsfelter for køkkenerne er:
| • | Udarbejdelse af køkkenernes kvalitetsmål ud fra anbefalinger, De Nationale Standarder mv. (Standarder og Indikatorer) |
| • | Udarbejdelse af vejledninger – for eksempel kvalitetsstrategi, kostpolitik mv. |
| • | Udarbejdelse af instruktioner, oversigter over gældende love mv. |
| • | Udarbejdelse af materialer til selvevaluering |
| • | Fælles uddannelsesforløb i kvalitetsudvikling for medarbejderne, så køkkenerne ikke tømmes for medarbejdere, når der afholdes kurser, og så køkkenerne selv kan etablere undervisning, der er målrettet køkkenernes behov. |
| • | Videndeling – for eksempel etablering af netværksgrupper på tværs af køkkenerne, så man kan udveksle erfaringer generelt og formidle resultater fra hinandens kvalitetsarbejde, og eventuelt igangsætte fælles udviklingsprojekter mv. Det kan eksempelvis være grupper, der arbejder med dokumentstyring, organisation, ernæring mv. |
| • | Fælles om inddragelse af eksterne ressourcepersoner. |