9.1
Fase 1: Beskriv den standard køkkenet skal leve op til
I det følgende ses, hvordan indholdet i Sundhedsstyrelsens eksempel på en national standard kan »oversættes« eller beskrives, så den kan bruges som vejledning til, hvordan køkkenets kvalitetsarbejde kan organiseres. Denne standard er udarbejdet i Sundhedsstyrelsens tidligere skabelon for de nationale standarders opbygning. Den vil blive revideret i håndbogen her, når de færdige standarder offentliggøres i februar 2007.
Kvalitetsorganisation i relation til køkkenet
Ud fra ordlyden i standarden: Kvalitetsorganisation (punkt 1) og formålsbeskrivelsen (punkt 3) er det nærliggende at forvente, at enhver afdeling på sygehuset – herunder køkkenet – vil hente inspiration til at etablere en kvalitetsorganisation, der sikrer at:
| • | der foregår et målrettet kvalitetsarbejde |
| • | kvalitetsarbejdet følges løbende |
| • | kvalitetsarbejdet vurderes af afdelingen selv, men også overordnet gennem sygehusets kvalitetsorganisation. |
I standardens punkt 5: Målinger (vurderinger og indikatorer), er følgende punkter, som organisationens – og dermed formentlig også køkkenets arbejde med kvalitet – kan omfatte:
| 1 | Strategi |
| 2 | Indsatsområder |
| 3 | Procesplan (handlingsplan) |
| 4 | Retningslinier for læring fra eksterne kilder, indikatortilbagemeldinger mv. |
| 5 | Auditplan |
| 6 | Årsrapport |
Det fremgår af standarden: Kvalitetsorganisation, at ovennævnte punkter skal varetages sådan, at de lever op til anbefalingerne i standardens punkt 4: Vejledning (referencer).
I det følgende ses en liste med eksempler på, hvordan dette kan gøres (på det strategiske niveau) – men formuleringerne kan sagtens være anderledes.
| 1 | Køkkenets kvalitetsorganisation skal fremme forankring, spredning, fremdrift og kontinuitet af kvalitetsforbedringerne i køkkenet – herunder:
| • | Udvikling og vedligeholdelse af lokale retningslinier og fremme af sammenhængen med eksterne retningslinier (for eksempel nationale standarder og anbefalinger, diverse politikker og strategier på såvel regions- og sygehusniveau) |
| • | Uddannelse af medarbejderne i kvalitetsudvikling |
| • | Løbende overvågning og analyse af kvalitetsinformationer |
| • | Ajourføring – fx i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvor det er relevant (fx fødevareregionerne), samt andre køkkener med henblik på inspiration, læring, koordination og harmonisering af retningslinier. |
|
| 2 | Køkkenets kvalitetsorganisation er:
| • | ledelsesforankret |
| • | omfatter repræsentanter fra alle afdelinger/grupper/teams i køkkenet, således at alle grupper i køkkenet samlet set repræsenteres – men formentlig vil være involveret i arbejdet i forskelligt omfang |
| • | brugerne (patienter, pårørende, brugere af kantiner mv.) og eksterne samarbejdspartnere involveres i kvalitetsarbejdet. |
|
Det er vigtigt at være opmærksom på, at blandt andet køkkenets størrelse har betydning for, hvordan køkkenet kan have behov for at organisere arbejdet med kvalitetsudvikling. Det vigtige er under alle omstændigheder, at opgaverne er beskrevet, hvem der skal deltage i hvad og at ansvaret for opgaverne er placeret. Se eksempel på, hvordan det kan gøres i Kapitel 9.2.
